Bliv sommerferieklar med den nye i30 stationcar fra Hyundai

Den splinternye i30 stationcar er nu klar til salg på det danske marked. Den prisvindende bil har med sit karakteristiske, dynamiske design og ikke mindst sin rummelighed fanget europæernes opmærksomhed. Og med et af klassens største bagagerum er den nye stationcar fra Hyundai et godt bud på en perfekt bil til sommerens kør selv-ferier. Priserne begynder ved kr. 214.995,-

Den nye stationcar fra Hyundai fik mange roser, da den tidligere på året blev præsenteret i Europa. Motorjournalisterne var begejstrede for den nye smartere og mere rummelige generation af den populære i30-model. Og vi har da også høje forventninger til den nye generation Hyundai i30 stationcar, der nu står klar hos N.O. Jensen.

Et af klassens største bagagerum
Det er noget om snakken, når Hyundai understreger bilens usædvanlige rummelighed. For med en længde på over 4,5 meter er der gjort plads til et bagagerum på hele 602 liter og yderligere 1.650 liter, hvis bagsæderne lægges ned. Det gør bilens bagagerum til et af klassens største.

Den nye stationcar er 20 cm længere end 5-dørs udgaven, så der er god plads til barnevognen og feriebagagen. Og det er jo praktisk, især nu hvor sommerferien står for døren. Med i30 stationcar har man god mulighed for at blive rigtig sommerferieklar.

Hyundais sans for sikkerhed og lækkerhed kommer også til udtryk indvendigt. Allerede fra standard er der bl.a. aircondition, Bluetooth, fartpilot, LED kørelys, sidespejle med LED blink og varme, attention assistent, automatisk nødbremse, vognbaneassistent og meget andet.

På motorside er der mulighed for at vælge mellem to benzinudgaver – den moderne 1.0 T-GDI motor med 120 hk eller og den helt nye 1.4 T-GDI med 140 hk - samt en 1.6-liters dieselmotor med enten 110 eller 136 hk. Hyundais nye 7-trins dobbeltkoblingsgear vil være et muligt tilvalg til flere modeller.

Kom og prøv den til Åbent Hus i weekenden den 25. juni hos N.O. Jensen A/S

Oprettet 19.06.2017

Ny Hyundai i30 2017 N.O. Jensen A/S Aalborg