Åbent hus på pladeværkstedet

Vi mangler karrosseriteknikerlærlinge til fremtidens pladeværksteder og skadecentre – og det vil vi gerne gøre noget ved!

Vi vil gerne være med til at skabe et større fokus på uddannelsen, så vi medvirker til fremadrettet at kunne sikre tilgangen af karrosseriteknikere til de danske bilforhandlere og autoværksteder.

Hos N.O. Jensen A/S er vi en seriøs uddannelsespartner, såvel som arbejdsplads, og vi stiller store krav til at vores lærlinge får et værdifuldt uddannelsesforløb, og bliver klædt grundigt på til det fremtidige arbejdsmarked. Kulturen hos os bærer stærkt præg af et tæt sammenhold og samarbejde blandt vores medarbejdere, og det er vi ikke kede af at vise frem.

Mandag d. 22. januar slog vi derfor dørene op til åbent hus på pladeværkstedet. Med hele 31 deltagere var der lagt op til en spændende dag, hvor deltagerne både kunne prøve faget af og se selve værkstedet. 

Bliv karrosseritekniker lærling for en stund
De unge mennesker kunne til vores åbent hus arrangement snuse til stemningen på værkstedet, og samtidig afprøve nogle af de opgaver, man kan stå med som lærling på et pladeværksted/skadecenter.
Vi havde desuden allieret os med Brian fra Silkeborg Tekniske Skole, som til dagligt arbejder som virksomhedskonsulent. En opgave som primært består i at finde lærlinge til blandt andet autolakerere og pladeværksteder. Brian fortalte bl.a. om uddannelsen, adgangskrav og om det at bo på et skolehjem under uddannelsen.

Vil du gerne med, næste gang vi afholder åbent hus på pladeværkstedet, så er du meget velkommen. Send en mail til Stine på sj@no-jensen.dk, så sørger vi for at du får en besked, næste gang vi afholder et lignende arrangement.

Deltag i næste åbent hus
Følg med på vores hjemmeside hvor vi annoncerer, når vi afholder nye arrangementer. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsmail. Følg os også på Facebook - her finder du alt lige fra tips og tricks, til tilbud, konkurrencer, arrangementer og meget andet.